Som bekendt skal konkurrenceevnen for jernbanegods øges, blandt andet gennem introduktionen af Digitale Automatiske Koblinger (DAC). Samtidig arbejder flere jernbanegodskorridorer for at øge den maksimale længde på godstog (herhjemme er 1.050 meter nævnt), mens infrastrukturafgifterne fortsat ser ud til at stige.
Et konsortium af ni virksomheder har slået sig sammen, som under navnet DC-Freight arbejder de med en løsning, der skal få det maksimale ud af DAC og længere godstog på de store korridorer: Man vil koble godstog mens de kører.
Konceptet kræver en særlig koblingsvogn, der kobler med en tilsvarende koblingsvogn. Disse vogne er lave vogne, der er designet til at gå forrest eller bagest i godstog. Når de går forrest kan lokomotivføreren på det bagvedfølgende lokomotiv kigge ud over koblingsvognen. De to koblingsvogne indeholder så teknik, der tilpasser hastigheden mellem de to tog og sikrer en blød sammenkobling, eller en komfortabel frakobling mens togene er i fart. Hvis konceptet bliver en succes, vil man formentlig på sigt kunne indbygge teknikken i lokomotiver, eller dedikerede bageste godsvogne, så dødvægten reduceres. DAC er allerede designet til afkobling af togdele i lav fart.
Man har gennemført de første fysiske test for selve koblingssystemet med hastigheder op til 20 km/t og med flere mulige fejlscenarier for koblingerne, men altså endnu ikke på rigtige togkonfigurationer i virkeligheden. Ambitionen er at kunne sammenkoble to tog, der kører 120 km/t (i samme retning, naturligvis)
I dansk sammenhæng vil konceptet være meget interessant for transittrafikken. De danske infrastrukturafgifter og ikke mindst bro-/tunnel afgifterne er høje, så en løsning, hvor tog sammenkobles i Sverige/Tyskland og adskilles når de har passeret Danmark, har været diskuteret i mange år. Det nye i konceptet her, er at sammenkoblingen ikke behøver ske på lange sidespor i Malmø og Puttgarden, men kan ske mens togene kører mellem Lund og Malmø og mellem Puttgarden og Lübeck i særlige transitionszoner. En indledende screening af projektet har angivet, at det kan indeholdes inden for de gældende TSI-regler og EN-normer, men at der formentlig skal udpeges særlige transitionszoner for at sikre, at infrastrukturforvalternes krav kan følge med, hvis tog pludselig opdeles under kørsel med 120 km/t. I den sammenhæng foregår der i øvrigt andre arbejder om at tillade tog at køre endog meget tæt uden at være fast sammenkoblede. Her er man på testniveau nede på 15 cm (ja, centimeter) afstand mellem to tog, og dette vurderes også at kunne håndteres inden for det gældende regelgrundlag.
Så der er udsigt til nogle ret voldsomme ændringer i den traditionelle opfattelse af, hvordan togtrafik gennemføres, hvis alle disse ideer bliver til noget.
