BaneDanmark udfører nogle gange om året ultralydskontrol af banerne i Danmark. Denne gang har det ført ekstraordinært mange hastighedsnedsættelser med sig, som i stor grad ender med at påvirke rettidigheden for tog. På grund af de mange hastighedsnedsættelser har man nemlig svært ved at mindske allerede opståede forsinkelser - eller nye forsinkelser opstår ved lave hastighedsnedsættelser.
De mange fejl på skinnenettet kommer efter mange år med kun det mest nødvendige vedligehold. Siden man for 15 år siden havde indhentet vedligeholdelsesefterslæbet, har man ikke brugt nok ressourcer på præventivt vedligehold. Derfor har man nu igen opbygget et vedligeholdelsesefterslæb på op mod 28 milliarder kroner. Det kom også frem i lyset i 2025, da mange baner fik anslået en restlevetid på 1-5 år. Noget som til dels kan skyldes minimalt præventivt vedligehold. Ved jævnligt at kontrollere banens tilstand og så udbedre problemerne straks derefter forlænger man banens levetid.

