Nordjyske Jernbaner ønsker at købe en mobil hjuldrejebænk

af Matias Lohmann-Quiñones | aug 5, 2026 | Operatører

Lokale trafikselskaber råder i dag ikke over eget værkstedsudstyr til at foretage hjulafdrejning. Materiellet sendes derfor til DSB, der har hjuldrejebænke i Aarhus, Høje Taastrup og København. Men i forbindelse med anskaffelsen af nyt materiel (bl.a. IC5), lukker DSB's nuværende værksteder, og hjulafdrejning overgår til vedligeholderen af togene. DSB kan derfor ikke tilbyde kapacitet til hjulafdrejning fremover,, har man meddelt Nordjyske Jernbaner.

Efter flere års undersøgelser, er man nu kommet frem til en løsning: Nordjyske Jernbaner ønsker en lånegaranti fra KommuneKredit til anskaffelse af en mobil hjuldrejebænk. Nordjyske Jernbaner vil derfor have ansvaret for hjuldrejebænken, som andre regionsbaner forpligtiger sig til at benytte ved hjulafdrejning. På denne måde bliver det økonomisk fordelagtigt for alle parter.

Hjuldrejebænken forventes anskaffet uden udbud, da der kun er en enkelt producent af mobile hjuldrejebænke. Mobile hjuldrejebænke findes ved flere værksteder rundt om i Europa. Blandt andet har det været fast hos tyske LNVG/Metronom på værkstedet i Uelzen, siden ibrugtagningen af de kendte "Metronom" dobbeltdækkertog.

Matias Lohmann-Quiñones

Matias Lohmann-Quiñones

Matias er lokomotivfører og ejer af Tognål.dk, har en stor interesse for jernbanen. Hos ProBane vil han skrive om den seneste udvikling inden for jernbaneområdet i Danmark og det nære udland. Håbet er, at påvirke jernbanen i en mere positiv retning for fremtiden.