Mens der i kølvandet på sommerens trængsler for passagererne herhjemme er forslag fremme om, at "samle DSB og Banedanmark under een ledelse" (underforstået een ledelse på et lavere niveau en Transportministeren), så er man i Moldova - af alle steder - ved at gå den anden vej.
Moldova forbereder sig til optagelse i EU; forhandlingerne herom har været i gang i flere år, og er kommet langt med sommerens åbninger af de første to (af seks) "Forhandlingsclusters" om "Fundamentale betingelser" (domstole, retsstat, rettigheder osv) og "Eksterne relationer" (udenrigs- og sikkerhedspolitik mm), og arbejdet med de næste "clusters" er i fuld gang.
Fra nytår opdeles Moldovas statslige jernbaneselskab "Calea Feratâ din Moldova (CFM) derfor i to separate selskaber: En operatørdel (passager- og godstrafik) samt en infrastrukturforvalter (CFM-Infra). Dertil etableres afdelinger i Transportministeriet, der skal omdanne passagertrafikken til kontraktbetaling og skabe rammer for nye operatører og indføre et uafhængigt tilsyn med jernbanen.
Den 9. september udtalte Premierministeren Vasile Tofan: "Det vi gør, er almindelig praksis næsten overalt i verden. Vi er nødt til at adskille infrastrukturen fra operatørerne. At have kun én operatør forbedrer hverken priserne eller kvaliteten af servicen. Ved at adskille disse områder kan vi tiltrække flere virksomheder til markedet og skabe reel konkurrence,"
Det er store ord, for det er nok ikke lige dét, der står først for med jernbanen i Moldova. Både Verdensbanken og EU har vurderet, at jernbanenettet (der har 1.520 mm bredspor) generelt er i "ringe" tilstand, med hele 48% af nettet endda kategoriseret som "meget ringe". Desuden er CFM's togmateriel tilbage fra Sovjettiden og har udlevet sin levetid - flere gange. Over de seneste år er 172 diesellokomotiver udbudt til salg, hvoraf de fleste - hvis ikke alle - er røget til skrot. Af ca 5.000 godsvogne er 53% ikke driftsklare. Passagertallet er med seneste fald på 20% nede under 600.000 rejsende om året, mens godstrafikken - der senest faldt med 38% - er nede på 503 mio ton-km (ca 30% af niveauet for Danmark på et jernbanenet, der er ca 43% af det danske). Maksimalhastigheden på jernbanen i Moldova er 80 km/t, men på grund af sporets tilstand er den reelt tilbudte gennemsnitshastighed omkring 38 km/t.
For EU er Moldovas jernbanenet interessant, da det indgår i den nye TEN-T godskorridor mellem Rumænien og Ukraine. En potentiel omsporing til normalspor lurer i horisonten og EU har i 2025 bevilget de første 33 mio Euro til at påbegynde en elektrificering. CFM har modtaget 12 nye TE33A diesellokomotiver fra General Electric (nu Wabtec) med økonomisk støtte fra EU/EIB, så man er så småt kommet i gang med den store opgave, det er at få jernbanen i Moldova genoprettet - og nu tilpasser man altså strukturen til den gængse EU-model.
