I april vendte det første metrotog fra linje M1/M2 tilbage til København efter en gennemgribende modernisering i Rotterdam. Indtil moderniseringen havde toget kørt 2,3 millioner kilometer siden leveringen for 25 år siden. Siden april har togsættet gennemgået tests for at blive godkendt til passagerdrift, hvilket nu resulterer, at det er vendt tilbage i drift.
Moderniseringen er med til at øge kapaciteten fra 270 til 300 passagerer, da man har ændret i sædeindretningen. Det gøres ved at reducere antallet af siddepladser, som også giver et bedre flow gennem toget. Udover ændring af indretningen udskifter man også elektronik, kabler, døre, gulv og belysning. Toget bliver også malet igen.
Efter renoveringen forventer Metroselskabet en yderligere levetid på mindst ti år. De resterende 33 metrotog for linje M1 og M2 sendes løbende til modernisering i Rotterdam, hvor det sidste tog er færdigt om cirka fem år.

