DSB, Vy og DB er gået sammen om at indføre et nyt direkte tog fra Berlin til Oslo via Padborg, København, Malmö og Göteborg. Toget vil bestå af tyske DBs ICE-L vogne (Talgo-vogne) og vil blive trukket af indlejede Vectron B18-lokomotiver - og muligvis DSB EB på den tysk-danske del. Der ventes en daglig afgang i hver retning fra sommeren 2028.
Der har i flere år været forsøg og snakke om, hvordan man kan knytte byerne i "STRING Megaregion" samarbejdet (Hamburg, Kiel, København, Malmø, Helsingborg, Gøteborg og Oslo) tættere på hinanden med tog. Der bor trods alt 14 mio mennesker i området. DSB,VY og DB har så spillet ud med denne direkte forbindelse. Allerede i 2026 har svenske Snälltåget lavet en attraktiv skifteforbindelse, hvor Sälltågets nattog Berlin - Stockholm i Malmø har forbindelse til og fra Snälltågets dagtog mellem Malmø og Berlin.

