Næppe havde vi bragt artiklen om, hvordan jernbanegodset falder i Europa og Danmark, og at Spanien som et af de lande, der ligger på Danmarks niveau faktisk forsøger at gøre noget ved det, før nyheden om vedtagelsen af næste skridt fra den regionale regering i Catalonien kom frem.
I Catalonien - der nok bedst kendes fra hovedbyen Barcelona - er der i forvejen væsentlige projekter for jernbanegods i gang. Det meste stammer fra en strategi om forøgelse af jernbanens markedsandel, der er blevet opdateret adskillige gange over årene. De største infrastrukturprojekter for jernbanegods i regionen er etableringen af en normalsporet jernbanegodskorridor fra den franske grænse via Barcelona, Tarragona og Valencia til Alicante, hvor man pt arbejder nord for Valencia med at etablere en tredje skinne på hovedstrækningen, og i Barcelona hvor man på havnen har lavet en ny kombiterminal med hele tre sporvidder (1.000 mm - for den regionale operatør FGC, 1.435 mm normalspor fra Frankrig og 1.668 mm for tog "lokalt" fra den Iberiske halvø), og arbejder på direkte adgang for godstog fra alle retninger uden omrangering. Dertil kommer overhalingsspor på 750 meter på hovedstrækningerne.
Jernbanegods fylder meget lidt i Catalonien. Selvom man med flyveren fra København typisk flyver over Barcelonas havn, og kan se de mange tog på godsbanegården, så er markedsandelen for landtransport lige under 4% for jernbanen. Med den langsigtede jernbanegodsstrategi er målet at komme op omkring de 50%, som EU har arbejdet med, mens man på kort sigt forventer at kunne ramme 21% markedsandel i 2031.
For at komme op på de 21% har Catalonien nu besluttet næste skridt i strategien - nemlig svaret på: "Hvor skal godstogene køre hen?". Man har tidligt i processen identificeret, at antallet af sidespor til jernbanegods både var for lavt, utidssvarende og for dyrt at trafikere, så det netop vedtagne skridt er etableringen af hele fire nye jernbanegodsterminaler i regionen.
Den første terminal bliver i Empordà, der ligger tæt på den franske grænse. Denne terminal skal styrke intermodale løsninger i grænselandet, og konsolidere gods mod resten af Europa.
Den næste terminal placeres i Penedès, der ligger mellem Barcelona og Tarragona. Denne terminal integreres i de to store havnebyers baglandslogistik, og skal bruges til at konsolidere godsmængder både til resten af EU og til den iberiske halvø.
Den tredje terminal Terres de L'Ebre placeres i den sydlige del af Catalonien (cirka halvvejs mellem Barcelona og Valencia) for at få regionen koblet bedre på Middelhavskorridoren mod syd. Denne terminal vil ligge omtrent 300 kilometer fra den første nye terminal, og 150 kilometer fra den anden.
Den fjerde terminal placeres i Lleida, der ligger omtrent 150 kilometer vest for Barcelona inde i landet. Denne terminal indrettes med fokus på konventionelt industrigods, bulkgods og transport af landbrugsvarer.
Alle fire terminaler ligger på TEN-T netværket, og der forventes da også økonomisk støtte fra EU på omkring 30%. Samlet er projekterne godkendt med en økonomi på omkring 127 mio EUR frem til 2031, mens et tilsvarende beløb forventes brugt på jernbanegodsinvesteringer 2031-2036.
De samfundsøkonomiske beregninger der ligger bag den fine investering i jernbanegods er naturligvis forbundet med visse risici. Men selv hvis samtlige risici realiseres vil godsmængden stige til det dobbelte, og samfundsøkonomien stadig være positiv i projekterne. Der forventes dog væsentlig større vækst i jernbanegodset, end den fem-dobling, der formelt er målet, og der er blandt ProBanes læsere da også folk, der aktivt er involveret i jernbanegodsprojekter, der binder Skandinavien sammen med destinationer i Catalonien.
